Arrangement afholdt d. 20. september 2019.
Ved det seneste arrangement i Villicore var temaet: Hvordan faciliteter man en god samtale omkring et generationsskifte? Arrangementet blev gennemført med eksternt indlæg fra erhvervspsykolog Søren Braskov. Et generationsskifte kræver god tid, meget planlægning og ikke mindst evnen til i familien at tale om og træffe store beslutninger i fællesskab. Der presser sig ofte mange tanker og følelser på, og det kan for nogle synes uoverskueligt at komme i gang. Drøftelser om generationsskifte i familien kan hurtigt blive følelsesladede, og familierelationer og dynamikker vil uundgåeligt spille en rolle.
Vi brugte bl.a. aftenen på at tale om, hvordan man griber den svære personlige samtale an generationer og søskende imellem, og hvordan den gode dialog faciliteres. Vi drøftede personlige erfaringer og talte om ”best practice”.
Ønsker du at vide mere om vores arrangementer og evt. medlemskab, er du velkommen til at kontakte os.
Seneste kommentarer